METODE

Min praksis er forankret i en autoetnografisk tilgang, hvor egne erfaringer indgår som en del af det empiriske grundlag. Jeg arbejder med deltagende observation i miljøer præget af mobilitet, midlertidighed og sociale forskydninger, hvor relationer og situationer udfolder sig i realtid.

Jeg anvender ofte en gonzo-inspireret metode, hvor jeg bevidst placerer mig i situationer præget af intensitet, grænseforhandling eller usikkerhed. Det er ikke et mål i sig selv, men et greb til at få adgang til dynamikker, der sjældent er tilgængelige gennem klassiske journalistiske metoder. Samtidig arbejder jeg også mere observerende i forbindelse med reportager og situationer, hvor det er mere relevant.

Derudover trækker jeg på antropologiske greb i form af længerevarende tilstedeværelse, opmærksomhed på sociale mønstre og sensitivitet over for kulturelle og relationelle kontekster. Jeg arbejder ikke med afstand til feltet, men med en position, hvor jeg både påvirker og påvirkes af det, jeg indgår i.

Fortællingerne opbygges scenisk og kronologisk, hvor konkrete situationer bærer fremstillingen. Analyse integreres indirekte gennem struktur og perspektiv, frem for at blive skrevet eksplicit frem. Det er centralt, at læseren oplever dynamikkerne, før de fortolkes.

Mit arbejde er samtidig informeret af en epistemologisk bevidsthed om journalistisk autoritet. Jeg er optaget af, hvordan viden produceres, når objektiv distance ikke er mulig, og hvordan troværdighed opstår gennem synlig positionering.